ISO Standardisering

International Standards Organisation (ISO) har defineret en række parametre for fremstilling af kvalitets offset tryk, som hedder ISO 12647-2. Denne standard definerer både hvordan en offset maskine bør trykke og hvordan prøvetryk samt farveseparationer (CMYK konverteringer) bør fremstilles for at opnå det bedst mulige resultat. Livonia justerer løbende vores trykmaskiner så vi altid, såfremt det er muligt, matcher de specifikationer der er defineret i ISO 12647-2. Det betyder at når vi trykker ved vores nominelle værdier, fungerer trykmaskinerne optimalt, med en høj grad af forudsigelighed.

Disse ISO specifikationer er defineret for forskellige papirtyper. For at opnå nær perfekte resultater på tryk, er det essentielt at dokumenterne er fremstillet korrekt. Derfor giver vi 3 forskellige retningslinjer for farveseparation (CMYK konvertering), afhængig af hvilken papirtype der skal trykkes på.